AF LOUISE FRANDSEN TOBBERUP
Når det handler om musik, kommer vi ikke uden om smag. Smag er ikke en entydig størrelse, men afhænger netop af ørerne, der lytter. Det betyder dog ikke, at alle er lige fagligt kyndige til at udfolde musikkens dybder.
GRATIS musikblogs, streamingtjenester og lytterbestemte radiostationer skyder op på nettet. De konkurrerer om dagbladenes læsere og udfordrer musikanmelderne. Smag er ikke længere forbeholdt den gamle garde af anmeldere, der sværger til fortidens rockidoler. Det betyder derfor liv eller død for musikanmelderne, om de kan skrive, så vi mærker musikken og føler værkets betydning.
Det fører forhåbentlig anmeldelsen ind i et mere tidssvarende format. Et format, der ifølge forsangeren Kristian Leth fra The William Blakes bør være en guide til lytteren frem for en stjernebestemt forbrugerguide.
I EN mailkorrespondance med P2-vært og musikanmelder ved Dagbladet Information, Ralf Christensen, slog det mig, hvor væsentligt det er at skelne mellem udbredelsen af smag og kvalificeringen af smag. For længe har anmelderstanden hvilet på laurbærerne og leveret standardiserede og uinspirerende anmeldelser. Jeg mener, tiden er kommet til, at anmelderne griber chancen og viser deres berettigelse på et marked, der flyder over med gratis alternativer.
Vi håndplukker selv musikken som varerne i et supermarked. Et marked, hvor alle hylder er åbne, men ingen rigtig ved, hvor de skal begynde at lede. Derfor tyr vi ofte til vores kontakter på de sociale netværk, så som Facebook og Twitter, for at søge inspiration.
Her må anmelderen træde til, ikke kun som udvælger, men som en faglig vejleder. Han kan i kraft af sin viden og mangeårige erfaring åbne musikken op og få os til at lytte til musikken. Ikke bare forbruge den.
SAMTIDIG handler det om, at vi ikke må blive for musikalsk indspist. Hvis vi hele tiden bekræfter hinandens musiksmag i vores omgangskreds, hvem skal så give os det bredere perspektiv? Præsentere os for de kunstnere, vi aldrig ville købe en plade af? Eller som vi slet ikke vidste eksisterede? Musik er ikke bare noget, man tager. Det er også noget, der flytter sig og vokser sig større for en.
Anmelderen må krænge sin sjæl ud i mødet med musikken og lade læserne mærke præcis de følelser, musikken bringer frem i ham. Ikke bare overfladisk konkludere, om musikken er god eller dårlig, for så mister anmeldelsen sit formål.
DE SOCIALE medier og intelligente musikværktøjer supplerer anmelderen, men erstatter ham aldrig. Anmelderen forstærker musikoplevelsens dybere kvaliteter, og det kan lytterne så holde op imod de synspunkter, der ellers kommer frem i de sociale medier.
